Bøger / skønlitteratur til børn

Du er superelsket


Beskrivelse


Billedbog. Lille får besvaret alle sine spørgsmål om kærlighed af Store - og forstår til slut at kærlighed er en superkraft.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. maj 2018

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 14. maj 2018

En poetisk billedbog om den superkraft som kærligheden mellem forælder og barn er - en superkraft så stærk, at den kan jage monstre væk. For 3-6-årige.

Vi følger Store og Lille som er iklædt superheltetøj og bevæger sig omkring i byen og i deres hjem. Undervejs stiller Lille spørgsmål til Store om kærlighed - fx hvad der sker med kærligheden, hvis man rejser langt væk eller når man bliver stor. Kærligheden får Lille til at føle sig glad, tryg og modig. Efter en lang række spørgsmål indser Lille at kærlighed er en superkraft. Forfatteren har bl.a. tidligere udgivet billedbogsserien om "Messi og Mysteriet" og illustreret Prinsesse Puttenutte.

Bogen besvarer en lang række spørgsmål som små børn kan have omkring deres forældres kærlighed - fx om de også elsker dem, når barnet har gjort noget forkert. Den har farvestrålende, fantasifulde illustrationer og er hyggelig og livsbekræftende. Den indeholder den bedste beskrivelse af kærlighed, jeg har læst: "Kærlighed er, at man føler sig hjemme, når en anden kommer tæt på". En bog som ethvert barn fortjener at få læst højt, så de får en chance for at prøve at forstå, hvor meget deres forældre elsker dem.

En anden sød bog om en forælders kærlighed er Hvor højt tror du jeg elsker dig? som kan læses fra 3 år.



Informationer og udgaver