Bøger / skønlitteratur til børn

Du kan!


Beskrivelse


Billedbog. Hvad er det, der gør mennesker til mennesker og dyr til dyr? Hvilke ting er barnet god til, og hvilke ting er dyrene bedst til?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2017

af

af

Louise Urban Andersen

d. 18. apr. 2017

Billedbog for 2-5-årige om gå-på-mod, selvtillid og tro på egne evner illustreret gennem forskelle på mennesker og dyr.

Teksten i denne billedbog er kort og hver side indeholder 1 sætning. I bogens første halvdel fokuseres der på alt det mennesker kan, som dyr ikke kan. Eksempelvis kan en abe ikke spille PlayStation, men det er barnet god til. Den sidste halvdel af bogen viser, hvad dyrene kan, som mennesker ikke kan, fx flyve eller spise bananer med fødderne. Sidste side fortæller, at selvom der er meget dyrene kan, som vi mennesker ikke kan, så er det sjovt at prøve noget nyt. Lars Rudebjer kendes bl.a. for bøgerne om Lille Tiger, fx Av, siger Lille Tiger.

Lars Rudebjer har holdt illustrationerne i denne billedbog enkle og tydelige i klare farver på hvid baggrund. Bogen sætter fokus på alt det barnet kan, så det kan få tro på egne evner. Man må godt kaste sig ud i noget, der er svært. Det vises også fint, hvordan mennesket adskiller sig fra dyr.

Der findes ikke umiddelbart billedbøger, der fokuserer så meget på forskellene mellem mennesker og dyr. Rudebjer holder sig til sin vanlige enkle tekst og stil fra Lille Tiger-bøgerne.



Informationer og udgaver