Bøger / skønlitteratur / digte

Du lyser længere end sange


Beskrivelse


Digte. Igennem komikeren David Flints efterladte digte og dagbogsoptegnelser optrevles historien om hvordan han blev myrdet af sin kæreste.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2017

af

af

Per Månson

d. 29. mar. 2017

Thomas Vivild er tekstforfatter og arbejder bl.a. for Nordjyllands Politi. Da en entertainer bliver skudt på scenen skal Thomas gennemgå ofrets dagbog for at finde sport efter en medskyldig. For læsere af eksperimenterende krimier.

Bogen består næsten udelukkende af den dræbtes, David Flints, dagbog samt to af hans digtsamlinger. Rammehistorien om, hvorvidt Thomas Vivild kan finde en medskyldig fylder meget lidt. Davids dagbog er en lang selvbebrejdelse og et opgør med kæresten, der skyder ham på scenen. Forfatteren er mest kendt som stand-upper, men har skrevet en del litteratur i forskellige genrer.

Forfatter Thomas Wivel er tydeligt en sprogets mand, og de mange korte sætninger er præcise. De indlagte digte har fine ordspil, men jeg synes ikke bogen hænger sammen og bliver andet end en leg med genren.

Digtsamlingerne i bogen kan sammenlignes med forfatterens Situationens alvor, men ellers ligner bogen ikke noget, jeg ellers kender.