Duen

Dette er Cæcilie Lassens tredie roman, der udkommer på hendes 18-års fødselsdag. Baggrunden for romanen er Spanien under Franco-regimet og hovedpersonen er den 7-årige Paloma, der som forældreløs vokser op hos en moster, hvor hun sammen med stedsøstrene stjæler til familiens underhold ved raids på tasker og tegnebøger. Den lille pige knytter sig til en tobakshandler i kvarteret, der arresteres og senere henrettes af civilgarden, og samtidig kommer Paloma på børnehjem, fordi onklen sidder i spjældet. Ved bogens slutning er hun tilbage hos mosteren og hvad hendes fremtid angår må man formode, at hun ender som prostitueret, ligesom een af søstrene. Miljøbeskrivelsen er rimelig stereotyp, selv om lokalkoloritten fra Madrid sådan set er til stede, suppleret med en kort ordliste bagest med forklaring på en række politiske udtryk, der er anvendt. Bogens styrke ligger i den psykologisk set velunderbyggede beskrivelse af den lille piges tanker og følelser, stillet som hun er over for etbarneliv, der i barskhed kan måle sig med Oliver Twists. Her er bare ingen happy ending. Der er fart over beretningen, der er umiddelbart spændende og let at gå til, og som viser en forbavsende modenhed hos forfatterinden, hvis jævnaldrende formodentlig ikke vil være særlig interesserede. Cæcilie Lassen skriver for et voksent publikum.

Læs hele vurderingen

Forfatterens tredie roman og også denne gang en historisk - nemlig fra Francospanien i 1950'erne. Hovedpersonen er den 7-årige Paloma, forældreløs og med bopæl hos sin moster. Miljøet ersmårkriminelt og børnenes arbejde er lommetyveri. Paloma knytter sig til en tobakshandler, veteran fra borgerkrigen, men fra den forkerte side: den røde. Han arresteres af civilgardisterne og kortefter går mosterens familie i opløsning. Gennem Palomas øjne opleves så forskellige miljøer: børnehjemmet (med stærk religiøs og Francotro tugt), det intellektuelle hjem, der rent verbalt ermodstander af styret, men fortrænger virkeligheden ved kun at hengive sig til de skønne kunster og endelig bordellet, hvor pigernes smukke ydre og smukke værelser står i skærende kontrast til deoplevelser, Paloma kommer ud for i porten. Hovedpersonen er en stædig skrigeballon, der har lært alt om at stjæle, lyve og sælge sig selv for at overleve. Hun har problemer med sin identitet og erskiftevis rasende/lykkelig oversit røde hår - et minde fra den ukendte far og et symbol på friheden. Bogen giver en udmærket beskrivelse af de socialt dårligst stillede og deres muligheder - ogdet er nærliggende at drage paralleller til nutiden, dog er det ikke en bog, der er anvendelig i u.v. sammenhæng, dertil er den simpelthen for ordrig. Men den er præget af en fortælleglæde og børkunne fange modne læsere fra 7. klasse.

Læs hele vurderingen