Lisbeth Ulsøe er mor til et anbragt barn. I forbindelse med anbringelsen ønskede hun at læse om forældrenes følelser i forbindelse med en anbringelse. Hun gik på biblioteket, men fandt ikke noget. Derfor har hun taget initiativ til denne bog. Hun kom i forbindelse med forældrene via FBU, Forældrelandsforeningen. I bogen fortæller en far, tre mødre og et forældrepar om deres følelser i forbindelse med en anbringelse. Forældrene er anonyme. Bogen er bygget over interviews med forældrene. Lisbeth Ulsøe oplyser, at hun har stillet brede spørgsmål, som forældrene skulle svare på. Derefter er interviewene blevet renskrevet og redigeret men med respekt for forældrenes eget sprog. De fleste historier er forkortet på den måde, at gentagelser er udeladt. De fem historier fremstår autentiske. Det er stærke følelser, der kommer frem. Begivenhederne er i sagens natur udelukkende set fra forældrenes synsvinkel. Trods redigeringen kører mange beretninger lidt i ring og virker noget langtrukne. Det følelsesladede emne bevirker et til tider brudt og ukorrekt sprog, der vanskeliggør læsningen, men på den anden side giver forståelse for forældrene. Bag i bogen efterskrift og nyttige informationer blandt andet om FBU, Forældrelandsforeningen. En aktuel debatbog, der først og fremmest henvender sig til forældre i samme situation, sagsbehandlere i det offentlige og politikere.