Det er lidt uklart, hvorfor forsiden hedder Dunkirk, når samme lokalitet inde i hæftet hedder Dunkerque, men det er helt klart, at mammut-serien skal ride på den bølge af interesse for 2.verdenskrig, der er reel. Det er blot stadig ikke nogen tegneserie, men tegnede episoder, der nok er langt bedre end eksisterende "krigsserier", hvad angår detaljer, miljøer og historiskkorrekthed, men den overfladiske fortællemåde gør at det mest er generaler, krigsmateriel og kort over slag, der skinner i øjnene. De få tendenser til en skildring af civilbefolkningens lidelsereller en menneskeliggørelse af soldater, både tyske og allierede, er dog ikke nok til at hæve serien op over sensationsplanet. Det er nemt at tegne de rigtige mennesker og de rigtige maskiner, mendet er svært at tegne den menneskelige lidelse, det bliver nemt til døde billeder oversmurt med rød farve. Måske forsvaret kunne bruge hæfterne til instruktion i krigsførelse. Der er i den sidstetid kommet en del bøger, der på ensærdeles fin og indlevet måde kan sikre menneskers oplevelser i 2. verdenskrig, så vi mangler ikke stof.