Ca. 2/3 af bogen optages af Clara Hammerichs erindringer og resten af ægtefællen, professor Louis H.s optegnelser. Første afsnit blev oprindelig skrevet som bestillingsarbejde til et hollandsk forlag, men ikke antaget, siden uden held omarbejdet efter danske forhold og efter C.H.s død delvis omdisponeret af ægtefællen. Efter et (alt for omstændeligt og privat) afsnit om C. H.s slægt, barndom og ungdom følger afsnit om hendes virke som oversætter og som aktiv inden for PEN-klubben og soroptimisterne, som brevkasseredaktør, mor, ægtefælle, rejseledsager og som værtinde for en stor skare kulturpersonligheder fra hele verden. - Også Louis H.s afsnit er for tungt og privat i optrækket, men umiddelbart spændende er det at læse om hans erfaringer fra besættelsestiden, hvor han på sin udsatte post som professor i germansk filosofi modigt sagde fra over for nazismen og dens udskejelser, samt om hans eskimologiske studier i efterkrigsårene. Bogen ville have vundet ved en kraftig sprogligog indholdsmæssig stramning, men trods svaghederne er det et tiltalende og fængslende vidnesbyrd om to store åndspersonligheders lange og harmoniske samliv, en bog som nok skal finde læsere blandt bibliotekernes mange memoireelskere.