Duplicity, 2009 er en slyngelkomedie, hvor alle narrer alle, og hvor alle trives med det spegede spil som katte i et hyttefad. Filmen henvender sig til det store publikum, som nyder en krimi i læselampens skær og foran tv-skærmen.
Claire Stenwick og Ray Koval har trådt deres børnesko som agenter i CIA, men arbejder nu med industrispionage, hvor konkurrerende firmaer ved, at fortrolige oplysninger om modparten er guld værd. Claire og Ray beslutter sig for at spionere på skrømt og selv snuppe den helt store gevinst.
Det mærkes, at instruktøren Tony Gilroy, der også har signeret Michael Clayton, har startet filmkarrieren som manuskriptforfatter. Han har således leveret de skriftlige oplæg til thrillerserien om Jason Bourne efter Robert Ludlums kriminalromaner, hvor Matt Damon gestalter figuren i et mildest talt meget speget spil på liv og død. Slet så meget er på spil i denne krimi light, der primært vil more uforpligtende med en dybest set romantisk komedie, hvor hovedpersonerne hellere end gerne vil dele seng, men knap så gerne oplysninger! Genren har dybe rødder i Hollywood og havde en storhedstid i 1960'erne med bl.a. The Thomas Crown affair.
Filmen er konstrueret med mange spring i tid og endnu flere splitscreen-effekter. Det er ikke ganske let at følge med i handlingen, men efterhånden står det dog klart og tydeligt, at formen skal dække over et ikke særlig originalt plot, som da også fuser ud i ingenting. Der er fine scener og gode replikker, men en absolut undværlig film.