En krimi til læsere med gode nerver. Tv-serien "Dexter", der er bygget over bøgerne, er populær og har været vist i dansk tv.
2. del i serien om den charmerende blodstænksanalytiker/seriemorder Dexter. En bestialsk morder er løs i Miami. Ofrene skæres i stykker, og rent professionelt finder Dexter teknikken interessant. Da søsteren Deborahs nye kæreste imidlertid bliver fanget af morderen, hvirvles Dexter ind i sagen. Samtidigt skal han jonglere med forventninger fra kæresten Rita og politikollegaen Doakes, der er begyndt at skygge ham, hvilket gør livet som seriemorder ret besværligt. Dexter er ikke besværet af moral eller normale følelser, men alligevel er han meget glad for Ritas børn, særligt drengen Cody, som han ser en god seriemorder-elev i. Sproget sprudler, og handlingen i romanen er sekundær i forhold til Dexters specielle personlighed, der strækker sig helt ud over siderne efter læseren med lun humor og stor charme. Forfatteren er amerikaner og bor i Miami, hvor bøgerne også foregår.
En krimi, der skiller sig ud fra mængden i kraft af sin hovedperson. Historien er barsk og fuld af sort humor, som vi kender det fra fx Mark Billingham.
En barsk krimi med et charmerende glimt i øjet. Serien om psykopaten og massemorderen Dexter er allerede populær pga tv-serien over romanerne.