Bøger / skønlitteratur / roman

Dynastiets hemmeligheder


Beskrivelse


TV-journalisten Dana involverer sig, da hun i et interview hører om mystiske dødsfald, og den interviewede selv dør. Men fokus flytter sig til Dana, der selv ender som jaget vildt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2003

af

af

Beth Høst

d. 20. jan. 2003

Kvindelig stjernereporter på en amerikansk, tv-kanal falder over et mysterium, hvor alle medlemmer i en berømt og stenrig familie lider en voldsom død inden for et år. Hun er for resten lige kommet hjem fra en periode som krigskorrespondent under Balkan-krigen og har medbragt en handicappet forældreløs 12-årig dreng som plejesøn. Hendes kæreste er fhv. sportsstjerne og nu sportsreporter på samme kanal; hans ekskone (topmodel) rammes af kræft og har behov for ham ved sin side. Hovedpersonen pisker verden rundt og undersøger de mystiske dødsfald; nogen højt oppe i hierarkiet er vistnok lige i hælene på hende, hvem tør hun stole på? Alt imens har den stakkels Sarajevo-dreng derhjemme store problemer med at tilpasse sig. Så er problemstillingerne sådan nogenlunde trukket op. Naturligvis er dette et "serieprodukt" og naturligvis er det en ren underholdningsvare, men det er nu rart, når noget er professionelt og solidt udført. Historien er spændende fortalt, sproget er letflydende, alle elementerne er der: kærlighed, børn, fordomme, loyalitet, korruption og storpolitiske konflikter. De psykologiske dybder når man jo ikke i personskildringer som disse, og flere af plottets ender bliver lidt for belejligt samlet og bundet knude på. Men alt i alt en absolut hæderlig underholdningsroman.