Spil / computerspil

Dynasty warriors - gundam 3


Beskrivelse


Actionspil. Kan du lide japanske tegneserier og enorme robotter med voldsomme våben? - så er "Dynasty Warriors - Gundam 3" lige noget for dig. Superseje japanske robotter i kamp mod onde fjender. Du skal designe din egen kamprobot og samle det helt rigtige team af robotter til de hårde slutkampe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2013

af

af

Ole Bisbjerg

d. 25. okt. 2013

PS3, Xbox 360. Actionspil. Animé i robotland. For børn og unge fra 12 år samt voksne. Sprog: Engelsk. PEGI: 12 år med ikon for voldsomt sprog, som dog ikke vil genere danske børn. For 1 -2 spillere. Online multi-player. Er udgivet i 2011. Med små tutorials.

I "Dynasty warriors - Gundam 3" mødes to populære japanske serier. "Dynasty Warriors", om den japanske feudaltid - er et mangeårigt kendt navn på actionspilmarkedet og "Gundam 3" er en elsket animé serie med robotter i hovedrollen. Det samme er sagen i spillet, hvor spilleren i et tredie-person action gameplay skal designe og siden kæmpe med sin egen robot mod masser af onde robotter. Men der er heldigvis mere at komme efter. Strategiske elementer, hvor det drejer sig om at designe robotdragten (med våben og panser) helt præcis i forhold til modstanderen. Desuden samarbejde med andre "gode" robotter, for at opnå det bedste resultat i et sejt robotteam. Spillet er nemt at spille, men alligevel ret komplekst, når man kommer under overfladen. Rammehistorien er enkel og fuld af animé klicheer. Det grafiske udtryk er rendyrket animé og spillet er flot og farverigt på begge platforme.

Udgivelsen ligner historierne omkring fx "Transformers" og "MechWarriors", der begge har robotter i centrum. Men "Dynasty Warriors" har sin helt egen niche.

"Dynasty warriors - Gundam 3" er ingen revolution på spilmarkedet. Men det har alligevel sin egen stemning og stil og der er timevis af spænding og udfordring i pakken. Spillere der ikke kender serierne på forhånd vil have brug for tålmodighed, inden hele sammenhængen falder på plads.