I sort/hvide tegninger med ledsagende tekst beskrives en række dyrs dagligdag. Bl. a. omtales regnorm, græshoppe, bier, biller, stork, musvåge, agerhøne, ravn, stær, hugorm, hare, hest, får og tamsvin.
Se først udtalelsen på bd. 1. Registret i bd. 2 henviser til 53 dyr spændende fra regnorm til tamsvin og får. I dette bind er medtaget enkelte husdyr. - Selv om bøgerne er opbygget således, atde begynder med de mindste dyr og slutter med de største virker hele dispositionen rodet og tilfældig. - Bøgerne fortæller både ved hjælp af tekst og illustrationer, og siderne er en blanding afstregtegninger og små nummererede tekstafsnit. Teksten er sat med håndskrevne blokbogstaver, som ikke er lette at læse, og som undertiden er meget små og gnidrede. De sort/hvide illustrationer ergode og vellignende og giver et udmærket indtryk af dyrene. Sproget er mange steder vanskeligt tilgængeligt p.g.a. mange fagudtryk og fremmedord. - Bøgerne virker uoverskuelige og ikke særligindbydende og er ingen nødvendig anskaffelse. Kan læses fra 12 år.
Ligesom i seriens første bog (se lektørudtalelse på denne), er der her tale om en fagbog, som med et tegneserieagtigt layout fortæller om nogle af de insekter, fugle, pattedyr osv., som kantræffes i vor natur. Der er ikke gjort forsøg på at medtage alle biotopernes karakterfugle/dyr. Tegningerne er af god kvalitet. Teksten er sat i nummererede afsnit, som indflettes mellem derammeløse tegninger. De enkelte sider er ganske fikst sat op, men når man læser bogen i sin helhed, savner man kontinuitet, ligesom den tætskrevne blokskrift og øjets søgen efter næste tekstafsnitvirker trættende. Kan læses fra 5. klassetrin.