Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Dyr som ingen andre har set


Beskrivelse


Billedbog på vers. Denne bog er fyldt med dyr som Signaleren, Celansetten, Ventedyrene og mange flere underlige dyr, som ingen før har opdaget. Vidste du fx at Nomadinerne rejser meget, og at Gulalanen gnækker nede fra mudderet?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2018

af

af

Johanne Elvers Madsen

d. 21. mar. 2018

Hvis du åbner denne bog, er du én af de få der kender Signaleren, Celansetten, En anden og mange flere dyr, som ingen andre har set. Sjov og fantasifuld billedbog på vers, der vrimler med fantasidyr, for de 3-6-årige og deres voksne.

Denne bog er fyldt med alle de underlige dyr, som ingen før har opdaget. Der er Nomadiner, Daglinger og Klumpantropus. Nogle dyr er helt fri fantasi som Gulalanen der gnækker og dækker sig med mudder, andre gør som almindelige dyr, fx går Ihidyret i hi og Daglingen lever et døgn. Bogen er på vers, og illustrationerne er maleri og collage i klare, stærke farver. Svenske Ulf Stark har skrevet utallige børnebøger. Han og Linda Bondestam har tidligere udgivet Diktatoren på dansk. Bogen har modtaget flere priser, herunder Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris 2017.

Bogen lægger op til højtlæsning, og børn og voksne kan glæde sig over den sprudlende fantasi i illustrationer og tekst. Der leges med forholdet mellem virkelighed og fantasi; bogen mimer biologiens beskrivelser, og dyrene ligner næsten virkelige dyr, men ikke helt. Tekst og illustrationer passer godt sammen, og bogen er meget humoristisk. Rimene er ikke verdensklasse, men til gengæld er den sprudlende fantasi, nonsenselementet og illustrationerne det.

Bogen minder om Papegøjerne spang gok!Ordbog med sit farvestrålende junglelignende nonsensunivers. Minder også om Ordbog i måden at opliste selvopfundne vrøvlerierBogen minder om Papegøjerne spang gok! med sit farvestrålende junglelignende nonsensunivers. Minder også om i måden at opliste selvopfundne vrøvlerier.


litteratursiden.dk

d. 7. juli 2019

af

af

Katrine Colmorn

d. 7. juli 2019

En meget flot og detaljerig bog, der viser, at forfatteren Ulf Starks – og måske også vores allesammens - verden er stor, og at der er plads til alle. Den kendte og produktive forfatter Ulf Stark er ...


Politiken

d. 25. mar. 2018

af

af

Steffen Larsen (f. 1943)

d. 25. mar. 2018