To pegebøger for de ½-2-årige. En om dyr og en om biler og maskiner. Udstansede huller og forhøjninger på siderne skaber overraskelser, når børn i vuggestue, dagpleje eller derhjemme bladrer i dem.
På bøgernes kraftige papsider er påklistret papstykker, der passer ind i udstansninger i de modstående sider. Denne 3D-effekt gør, at når man bladrer, kan frøens snude blive til skjoldet på en skildpadde, eller flyvemaskines hale kan blive til spidsen af en raket. Hver bog har 5 opslag med en farvelagt genstand uden baggrund pr. side samt betegnelsen for denne. Det er de første bøger fra tegneren på dansk.
Bøgerne er blandt de enkleste pegebøger, også med appel til børn under 1 år. Meget kraftige papsider, solide effekter, lyse farver og stiliserede, men genkendelige dyr og transportmidler gør bøgerne indbydende. Det er dog effekten med de udstansede huller, der skiller dem ud fra mængden og gør dem interessante. Der er lagt op til dialog mellem barnet og den voksne oplæser dels om dyr og maskiner og dels om former og tingene, der forandrer sig, når man bladrer. Forandringerne virker bedst i Dyr.
Kan sammenlignes og bruges på linje med de to bøger med undertitlen "Kom godt fra start" af Anne Mussenbrock, bl.a. UdeHej maskiner! og de fire lige så enkle pegebøger af Smriti Prasadam, bl.a. Hej maskiner!Kan sammenlignes og bruges på linje med de to bøger med undertitlen "Kom godt fra start" af Anne Mussenbrock, bl.a. Ude og de fire lige så enkle pegebøger af Smriti Prasadam, bl.a. .