Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Dyrecaféen


Beskrivelse


Da Sallys nye veninde Nanna ikke må tage sin hund Sapfo med på Jeppes konditori, beslutter de sig for at give dyrene deres eget sted - en dyrecafe.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. jan. 2015

af

af

Lars Larsen

d. 20. jan. 2015

Sally elsker dyr, og da hun skal på café sammen med sin nye veninde Nanna, må Nannas hund ikke komme med ind. Det må de gøre noget ved. En bog til piger fra 6 til 10 år. Nem at læse for de største og god at læse højt.

Sally vil gerne være veninde med Nanna, som er sød og har en hund, Hjemme hos Sally er der ingen dyr, for hendes far er allergisk over for pelsdyr. Sally skal med sin mor i butikscentret og hun inviterer Nanna og hendes hund Sapfo med. Efter at de har købt ind, skal de have kager i Jeppes konditori, men det går bare ikke, for hunde er ikke velkomne i caféen. Sally bliver vred og vil kæmpe for dyrenes ret til at komme på café. Nanna er med på ideen, og de går i gang, for byen har brug for en dyrecafé.

En god historie om dyr, veninder, forældre, irriterende småbrødre og skrøbelige hamstere. Det er Sally der fortæller alt, hvad hun oplever. Det er ikke så lidt, og bogen rummer alle følelser: Glæde, længsel, vrede, frygt og sorg. Sanna Manders lidt gammeldags tegninger i sort, grå og orange passer fint til historien.

Læs den hvis du har læst VaffelhjerteEn superstjerne i Heartlake. En superstjerne i Heartlake handler også om børn, der tager affære når det er nødvendigtLæs den hvis du har læst Vaffelhjerte. handler også om børn, der tager affære når det er nødvendigt.