Bøger / faglitteratur til børn


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 1997

af

af

Poul-Erik Friis-Larsen (skole)

d. 9. apr. 1997

Den tidligere zoo-direktør, Bent Jørgensen, har sammen med den fremragende illustrator, Birde Poulsen, begået denne fine bog - om dyr, naturligvis. Det drejer sig om de ekstreme dyr på land, i vandet og i luften - de største, højeste, længste, med størst vingefang og farligste. Det er selvsagt: blåhval, elefant, giraf, isbjørn, struds, albatros, krokodille, kvælerslange, haj og så de største blandt de mindste, insekterne. Hvert dyr behandles over to opslag. Teksten er sat med to spalter i BJ's ligefremme, fortællende og samtidig oplysende skrivemåde krydret med BP's smukke, farverige akvareller i varierende størrelse. På hvert første opslag findes en boks med rene fakta om dyret. Desuden er der korte tekster med beskrivelser af andre dyr i familien og deres særpræg. Denne veltilrettelagte bog i et flot layout, hvor billeder og tekst supplerer hinanden, kan fint indgå i et dyreemne helt fra inskolingen. For- og bagside, hvor nogle af dyrene præsenteres skal nok vække interesse hos før-læsere fra indskolingen og selvlæserne fra 3. klasse - også til underholdende faglig fritidslæsning.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. apr. 1997

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 9. apr. 1997

Hvor meget vejer en blåhval ? Hvor høj kan en giraf blive ? Er det rigtigt, at krokodiller spiser sten ? Disse spørgsmål kan du få svar på i denne bog, når den tidligere Zoo-direktør Bent Jørgensen fortæller om dyrenes kæmper. Bogen indledes med en indholdsfortegnelse og et forord. Herefter følger en gennemgang af udvalgte store dyr, bl.a. elefanter, strudse, og isbjørne. Hvert dyr omtales på 2-4 sider. Under de enkelte dyr kommer forfatteren også ind på andre artsfæller.Teksten er to-spaltet, og brydes jævnligt af illustrationer af de omtalte dyr. Derudover er der faktabokse med korte oplysninger. Det er flotte illustrationer fyldt med varme og humor. De er lavet af Birde Poulsen, som bl.a. er kendt i børnebiblioteket for Den lille måge og skyggen (1996), for de mindste. Bogen kan læses af børn fra 11 år og bruges som supplerende læsning i forbindelse med opgaver. Men er derudover også meget anvendelig som oplæsningsbog for nysgerrige yngre børn. Bogen har et tiltalende layout og et indbydende omslag Der findes en del andre bøger om dette emne, men denne bog er ikke til at komme uden om!.


Weekendavisen

d. 24. apr. 1997

af

af

Damian Arguimbau

d. 24. apr. 1997