Bøger / faglitteratur til børn

Dyrenes rekordbog


Beskrivelse


446 små artikler med dyrrekorder fra hele verden.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. aug. 2004

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 23. aug. 2004

Verdens største fugleedderkopper kan blive op til 27 cm lange, gråhvalen kan huse op til 100.000 parasitter og isbjørnemælk har en fedtprocent på 48,4. Det handler om rekorder sat af dyr. I denne underholdende bog for børn (fra 10 år) og barnlige sjæle, er der samlet 446 artikler om dyrs rekorder. Emnet er særdeles populært og skal nok afføde en del udbrud og grin. Bogen er inddelt i otte hovedområder fx størrelser, bevægelser og sære ting. Hovedområderne er igen opdelt i underområder fx størst og tungest, hvor hver rekord præsenteres med en kort overskrift, fremhævet med fed skrift, og derunder en kort brødtekst med fakta og evt. en lille anekdote. Teksten er let læst med mange hovedsætninger og tal. Nu og da vises et skema over en rekords top fem/ti. Undervejs er der illustreret med s/h fotos af dyr, stregtegninger og morsomme vignetter af Jon Ranheimsæter der også har stået for omslaget. Nogle af rekorderne er valgt på et ret subjektivt grundlag, men det er helt i orden, da bogens hovedformål er at underholde. Forfatteren har tidligere stået bag bøger i samme genre fx 1004 ting du heller ikke vidste du ikke vidste (04/29) og Dyrequiz for hele familien (03/51).