Spil / computerspil

Eagle flight


Beskrivelse


Flyvesimulation. Tag VR-brillerne på og oplev Paris som ørn, 50 år efter menneskehedens udryddelse. Byen ligner dog sig selv, blot går der nu vilde dyr rundt i gaderne. Flyv ærinder i byen, kæmp mod andre dyr, og vind byens bedste redepladser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. dec. 2016

af

af

Finn Christiansen

d. 9. dec. 2016

Flyvesimulation. Tag VR-brillerne på og oplev Paris som ørn. Flyv ærinder i byen og kæmp mod andre dyr, for at opnå byens bedste redepladser. Fra 7 år.

Dette spil kræver Playstation VR. Vi er i Paris 50 år efter menneskehedens udryddelse. Byen ligner dog sig selv, blot går der nu vilde dyr rundt i gaderne, og træer og planter gror langt op ad bygningsværkerne. "Story mode" starter i mørke, men straks efter knækker skallen og du kigger ud af ægget. Rundt om dig kommer Paris og dine stolte ørne-forældre til syne. På din første tur på vingerne, hvor du lærer at styre ved at tilte hovedet, viser din far dig rundt i byen - og livet som ørn er begyndt. Snart skal der kæmpes mod andre dyr, og senere findes et godt sted til en rede. I multiplayer kan op til seks ørne konkurrere i Capture the flag eller flyve på opdagelse sammen i Free flight. Multiplayer kræver personligt Plus-abonnement. Sprog: engelsk.

Spillets gameplay er ret simpelt og foregår på et relativt lille område uden den store afveksling, selvom man dog kan flyve ned i katakomberne også. Det er spillets smukke, tegneserieagtige grafik, i samspil med VR-teknologien, som skaber en medrivende oplevelse af frihed i luften. Man mærker næsten suset i håret, når man styrtdykker helt oppe fra Eiffeltårnet. Det er ikke, som man måske kunne forvente, en poetisk oplevelse. Det er nærmere et racerspil i luften, hvor du styrer med hovedets bevægelser. Og som sådan fungerer det fremragende. PEGI: 7.

Pt. ikke lignende VR-titler.



Informationer og udgaver