Spil / computerspil

Earthfall


Beskrivelse


Shooter. Jorden er smadret af et stort meteorangreb og sværme af aliens angriber. Samarbejd med op til 3 af dine venner om at redde jorden fra disse monster-aliens. Multiplayer kræver personligt Xbox Live Gold-medlemskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juli 2018

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 11. juli 2018

Jorden er smadret af et stort meteorangreb og sværme af aliens angriber. Samarbejd med op til 3 af dine venner om at redde jorden fra disse monster-aliens. Fra 16 år.

Earthfall er en survival-shooter. Scenen er jorden efter et altødelæggende meteornedslag i hvis kølvand store grupper af fjendtlige aliens er dukket op. Spillet foregår i den nordvestlige del af USA (Pacific Northwest) hvor man skal kæmpe mod aliens i både byer og i ødemarken. Spillet tilbyder en 4-player co-op hvor man gennem 10 missioner skal forsøget at overleve. De tre andre deltagere kan enten være venner eller hvis man spiller single-player, de bots der er indbygget i Earthfall. Spredt rundt omkring i spillet er der nogle shelters hvor der foruden 3D-printere, som kan printe våben også findes ekstra ammunition. Disse shelters skal bruge strøm, hvilket tiltrækker aliens. Der er også mulighed for at opstille kanontårne og barrierer. Sprog: engelsk.

Earthfall er en survival co-op shooter hvor fundamentet er i orden, om end man betræder velkendte stier, hvor andre spil allerede har brilleret. Spillets svaghed er, at det er lidt for repetitivt i sit gameplay. PEGI: 16 med ikon for vold.

Spillet minder rigtig meget om det rigtig gode Left 4 dead 2, som også er en survival-shooter, der har overlevelse på jorden efter en kataklysme som tema. Dette spil har dog nogle år på bagen (2009) og findes kun til den forrige konsol-generation.