Musik / rock

Easy heart


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

It happens to me sometimes

The beauty of it all

I should have danced

Let's embrace

Easy Heart

Let's go to bed

The Congress Rag

When I see you

Sliding (in and out of reality)


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 27. jan. 2014

af

af

Ivan Rod

d. 27. jan. 2014

"Som følge af Jens Lysdals sange og melodier - fremstår Easy Heart som gennemført flot. Hvor tidligere album fra Jens Lysdals side har haft noget skitseagtigt over sig, fremtræder Easy Heart som kantet og helstøbt".


Lydtapet

d. 30. jan. 2014

af

af

Christian Graugaard

d. 30. jan. 2014

"Easy Heart er indspillet i Austin, Texas, og det er lykkedes Lysdal at få nogle af de mest efterspurgte musikere med på denne udgivelse - musikere der trofast har stået bag prominente navne som Eric Clapton, Lou Reed, Mark Knofler og Bob Dylan, bare for at nævne nogle få. Nogle af sangene på Easy Heart ville selv disse garvede artister være misundelige på. Selv om stil og lyd ikke er banebrydende, er der alligevel kreative overgange der blander elementer fra diverse genrer sammen og gør udtrykket til Lysdals helt eget. Vokalen er i særklasse og passer med indlevelse og nerve det autentiske udtryk".


Roots zone

d. 28. sep. 2014

af

af

Nils Thorlund

d. 28. sep. 2014

"Uanset er både lyrikken og fremførelserne som nævnt inderlige og afdæmpede på en måde, så varmen breder sig i kroppen. Manden mener det her. Hans meget nærværende og bløde stemme forstærker stemningen af amourøst engagement og henførthed med lukkede øjne".


Jyllands-posten

d. 17. feb. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 17. feb. 2014

"Danskeren hylder tilværelsens afgørende små nuancer i "The Beauty of it All" og får den valsende blues i "I Should Have Danced" til at vibrere natmelankolsk a la Tom Waits og Sting. Den akustiske "The Congress Rag" følger lige i hælene på sødmefyldt Knopfler-elegance, mens "Let's Go to Bed" bliver overspillet, og de matte afslutningsnumre fordamper i Texas-solen".