Kriminalroman af en ikke tidligere oversat amerikansk forfatter. Bogen er 'nænsomt forkortet i følge aftale med forfatteren'. Det starter som en bortførelsessag med paralleller tilLindbergh-sagen fra 30'erne, men viser sig at være en sag om en skrupelløs og snedig psykopat - en bindegal passioneret morder, som har masser af vilkårlige mord på sin samvittighed. Dr. Jekyll /Mr. Hyde nyder sin rolle som nationens skræmmebillede og smutter stadig væk mellem fingrene på vor helt, den sorte kriminalassistent og psykolog Alex Cross. Han opklarer sagen, som har en megetoverraskende og fintet løsning, ved hjælp af både sin politimæssige og psykologiske uddannelse, bl.a. hypnose. Bogen er veloplagt og spændende. Der er mange gys og overraskende drejninger, som gørat læseren fastholdes, og vi er hele tiden usikre på om Dr. Jekyll spiller Mr. Hyde, eller det er en ægte psykotisk personlighedsspaltning. Udmærket og solidt håndværk i genren.