Eddie tilbyder at rydde op, mens far slapper af i sofaen. Det går bare ikke helt, som far havde regnet med. Humoristisk billedbog for 2-5-årige.
Fjerde bog i serien "Eddie-bøgerne", som er lavet af samme forfatter og illustrator, der står bag "Sallys far-bøgerne". Hovedpersonen er Sallys lillebror Eddie, og i denne bog er Eddie og hans far alene hjemme. Eddie vil være hjælpsom og rydde op, så far kan slappe af på sofaen. Eddie starter med at rydde af bordet, og det sker ved at tallerkener og bestik bare vippes ned på gulvet. Opvaskemaskinen fyldes med både bestik, potteplanter, fjernbetjening til tv'et og legetøj. Når han støvsuger kommer alt med, også de sedler, der er hængt op på køleskabet med magneter. Når gulvet skal vaskes, lader Eddie bare vandhanen løbe. Potteplanterne vandes ved, at Eddie tisser i dem. Til sidst mener Eddie, det hele er færdigt. Men da far bliver vækket, lyder et stort skrig.
Sjov og vellykket billedbog om drengen Eddie, der har sin hel egen tilgang til verden. Tekst og billeder hænger fint sammen, og Eddies skøre påfund vil uden tvivl more både barnet og den voksne læser.
Bøgerne om Sally for de lidt større børn fx Sallys far er langt ude i skovenLili graver en fælde har samme skæve og tørre humor. Kim Fupz Aakesons bøger om Lili fx Lili graver en fælde har også en foretagsom hovedperson med sin hel egen tilgang til tingeneBøgerne om Sally for de lidt større børn fx Sallys far er langt ude i skoven har samme skæve og tørre humor. Kim Fupz Aakesons bøger om Lili fx har også en foretagsom hovedperson med sin hel egen tilgang til tingene.