Biografisk bog om komponisten Edvard Grieg suppleret med vedlagt CD, hvor Grieg selv spiller værkerne. For voksne med musikinteresse.
Biografien begynder med et forord, derefter beskrives Griegs liv kronologisk begyndende med hans slægts skotske aner, barndommen i Bergen og konservatorietiden i Leipzig. Derefter kommer den del, der fylder mest: hans karriere og voksenliv. Man får indblik i Grieg både som privatperson og professionel, fra helbredsproblemer til værkernes tilblivelse. Bogen slutter med fokus på enkelte værker. Der anvendes citater, brevvekslinger og billeder for at belyse Grieg og hans samtid.
Bog virker ikke gennemarbejdet. Der er utrolig meget information om Grieg, og man mærker forfatterens store viden om og kærlighed til ham, men det er lidt rodet opbygget og associativt. Der er mange fejl i bogen, og det er en hindring for læsningen: fx første side i indledningen, hvor der står "førte" i stedet for "første", side 15 "gangte" i stedet for "gange", side 39 "derfter" i stedet for "derefter", side 42 "tviv" i stedet for "tvivl" - bare for at nævne nogle af fejlene.
Samme forfatter har også skrevet Grieg og DanmarkEt venskab. Hvis man fatter interesse for nogle af Griegs mange breve, kan man læse nogle flere brevvekslinger fra Griegs hånd i Et venskabSamme forfatter har også skrevet Grieg og Danmark. Hvis man fatter interesse for nogle af Griegs mange breve, kan man læse nogle flere brevvekslinger fra Griegs hånd i .