Stenersens bog om Edv. Munch udkom første gang på dansk i 1945, og senere i serien Gyldendals Uglebøger i 1966 . Nu ser endnu en udgave dagens lys. Den er sammenholdt med et oplag af dengamle, danske udgave. Teksten i de to udgaver er stort set identisk, bortset fra efterskriften, et par overskrifter og lidt rettelser til sidst. Desuden er der nutidig retskrivning. Men man savnerdet udmærkede billedmateriale i den gamle udgave, selvom man i anden litteratur om Munch kan finde meget billedmateriale, som giver et godt indtryk af Munchs kunst. Stenersens tekst kommer megettæt på mennesket Edv. Munch og virker stadig ved fornyet gennemlæsning meget stærkt. Derfor er det helt berettiget, at denne tekst nu udkommer igen, den kan fortsat bruges i bibliotekerne. Bogen ertil sidst forsynet med nogle vigtige årstal i Munchs liv. Det havde været ønskeligt osse med en litteraturliste over den efterhånden ret omfattende Munch-litteratur.