Ledsageværk til faksimile-genudgivelsen af "De gyldne sandaler" af Inger Schiøtt. Om Schiøtt og hendes øvrige forfatterskab, hendes foredrag om egne reinkarnationer og korte tekster inspireret heraf. Illustreret af forfatteren. Til dem, der vil vide mere om Inger Schiøtt, reinkarnation og mysticisme.
Merit-atons far, Farao Achnaton, ændrer i sin regeringstid troen på mange guder til troen på én gud. Merit og hendes mand Sakera overtager tronen og det monoteistiske projekt efter Achnaton, men Guds veje er uransagelige, og polyteismen genoptages. Merit beslutter herefter at vie hele sit liv til tempelgerningen gennem syv spirituelle indvielser. Inger Schiøtt skrev romanen efter at have drømt/genoplevet Merit-atons liv i løbet af én nat. Hun skrev omgående fortællingen ned, som udkom i 1965. Dette er en faksimile-genudgivelse. I ledsageværket "Een lang nat" fortæller Dorte Limkilde om Schiøtt og hendes virke, suppleret af Limkildes egne tekster og illustrationer.
"De gyldne sandaler" er et interessant værk, som kan læses både som historisk og spirituel roman samt en reinkarnationsoplevelse. "Een lang nat" bidrager fornemt til en udvidet forståelse af værket.
Lars Muhl har også skrevet en række bøger, der beskæftiger sig med religion, mysticisme og spiritualitet. I Knud Erik Pedersens tankevækkende roman Hanegal bag muren bliver reinkarnationstanken foldet formidabelt ud.