Efter orgiet : en tragedie

En lille note oplyser, at stykket 'foreligger også i forkortet scenisk bearbejdelse', hvilket må indicere, at denne version kan betragtes under en læsedramatisk synsvinkel. Og set sådanfungerer denne moderne tragedie udmærket. Personerne er: Hekate, Lem, Rigor, Vulva, Mortis. Stykket er disse personers/personifikationers monologer om AIDS-katastrofen - afbrudt af og til af koretsciteren f.eks. gamle børnerim, der må symbolisere den uskyld, vi har forladt. Men koret kan også synge som følger: "Skeletterne ud af skabet"/ Vi er alle skabsskeletter!/Amor har smittet Balder,har smittet Clymene, har smittet Dahpne, har smittet Ekko, har smittet Fortuna, har smittet Gorgo, har smittet Hannibal, har smittet Izo, har smittet Jason..." - Sådan er denne tragedie, 'orgiet',det er den seksuelle frigørelse, 'straffen' er al denne død, der blev sluppet fri via den frisatte seksualitet. Det er jo i virkeligheden ganske moralsk. Suzanne Brøgger slipper i teksten hele sinsproglige evne løs, ogresultatet er fascinerende, flot skrevet, oplevet og opfyldt virker det. Kan det af og til blive for meget? Det vil nogle givet synes, men: "Først når alle har en døende isin favn, vil epidemien lægge sig". Jeg synes, Suzanne Brøgger har fundet et dækkende og ganske imponerende udtryk for sin dybe smerte.

Læs hele vurderingen