11 digte og 16 fotografier er et meget lille grundlag for en udgivelse; men når indholdet i digtene og fotografierne er så entydigt og ureflekteret som her, er omfanget fuldt tilstrækkeligt til at formidle ophavsmændenes budskab. I digt efter digt påkalder digteren sig retten til at dyrke "skønheden", og selv om det ikke af digtene fremgår, hvem det er, der vil nægte ham denne ret, fremgår det til gengæld tydeligt, hvad digteren forstår ved skønheden - og ved dens modsætning. "Solnedgangens flammende farvefanfarer" og "smukke brogede skove" er for digterjeg'et indbegrebet af skønhed, mens skønhedens modsætning er "tidens hektiske dyrkelse/ af effekt og afkast", "griske røntgenøjne" og "åndløshedens duft af død og fordærv". De bombastiske formuleringer og det klichéagtige billedsprog kulminerer i det afsluttende digts modstilling af "griske røntgenøjne" og "naturens bløde kurver/ med et par rødbrogede køer." Digtene ledsages af en stribe nydelige fotos af efterårsstemninger i Tårnby.