Gymnasielæreren Mathilde bliver fyret for at have haft et forhold til en elev. Hun forlader Oslo og flytter til Telemark, hvor hun indleder et forhold til en gift mand. Til læsere af norske samtidsromaner med noget på spil.
Mathilde er 36 år og er vokset op hos sin moster i Oslo, efter at hendes forældre omkom ved en ulykke, da hun var lille. Hun kalder mosteren for mor og er rigtig glad for hende, men samtidig interesserer hun sig meget for sin rigtige mor, en feteret forfatter. Mathilde lader sig forføre, da en 18-årig elev spiller op til hende, men bliver senere fyret pga. forholdet. Hun lejer et lille hus af to brødre i Telemark. Den ene er interesseret i hende, men Mathilde vil hellere have hans gifte bror. Begge brødre og deres dominerende mor lever i skyggen af den sagnomspundne morfader Johannes, hvis violinspil og livsvisdom der stadig står gny og respekt om. Romanen foregår i 2020-2021, og Mathilde er således stækket af både coronarestriktioner og omverdenens forventning til, hvad en moderne kvinde kan tillade sig. Det er Helga Flatlands (f. 1984) sjette roman.
Som altid er Flatland velskrivende, og hendes pen er både skarp og præcis. Hun skildrer genkendelige relationer i familien, og hun har blik for psykologien og dynamikken mellem mennesker.
En oplagt sammenligning er Vigdis Hjorth, fx Lærerindens sangArv og miljø og Arv og miljø Andre lignende norske forfattere er fx Geir Gulliksen og Merethe LindstrømEn oplagt sammenligning er Vigdis Hjorth, fx Lærerindens sang og Andre lignende norske forfattere er fx Geir Gulliksen og Merethe Lindstrøm.