Bøger / skønlitteratur / spænding

Egene. 1953


Beskrivelse


Stenalderdrengen Eg kommer på en lang række dramatiske eventyr i denne klassiske, danske tegneserie. Blandt andet skal han undgå at blive ofret til guderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 2016

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 12. juli 2016

Historisk dansk tegneserie fra 1950'erne om stenalderdrengen Egs dramatiske oplevelser og eventyr. For nostalgiske, voksne tegneserielæsere.

Willy Nielsens serie "Egene" udkom i Skipper Skræk-bladet i årene 1948-1961. Denne første opsamling indeholder historier fra året 1953. Det var året, hvor serien gik fra det store avisformat til et mindre hæfteformat. Da en kult dukker op i Egs bygd for at finde kandidater til menneskeofring, må Eg og hans venner kæmpe for at overleve. Det bliver starten på et dramatisk eventyr igennem oldtidens Danmark. Historien er fortalt i billeder med teksten placeret i bunden i stedet for i de tekstkasser og talebobler, man normalt forbinder med tegneserier. Den formular kender man også fra især serien om Prins Valiant.

Både det lidt opstyltede sprog og de ofte statiske tegninger vidner om, at der her er tale om en tegneserie fra en anden tid. For nogen vil dette være selve grunden til at læse serien, men det er nu mest som et stykke tegneseriehistorie, at serien har noget at byde på.

Formen kendes som sagt fra Prins Valiant, selvom Hal Fosters tegninger er i en helt anden klasse end Nielsens. Bogen kan også sammenlignes med den klassiske, danske science fiction-serie Willy på eventyr. Bind 1, der ligeledes bruger formen med tekst under billederWilly på eventyr. Bind 1 : Uranskibet.