For videregående holocaustinteresserede.
Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt dækkede 1961 retssagen i Jerusalem mod Adolf Eichmann (E), der som udøvende kraft bag transporten af jøderne til KZ-lejrene var blevet taget til fange og gennem en lang proces dømt og henrettet for sine forbrydelser. Bogen, der er fra 1963 og oversat for første gang, forudsætter forhåndskendskab til perioden og er ofte i en personlig fremstilling, som tit kan opfattes fragmentarisk for den, der ikke kender retssagens forløb. Arendt portrætterer E som hverken ond eller monster i klassisk forstand men som en loyal bureaukrat - et tandhjul i systemet, der tankeløst opfyldte sine forpligtelser. Det uhyggelige var hans normalitet som moderne massemenneske. Bogen vakte - også fordi jødernes ledere selv tillagdes medansvar - opsigt og debat ved udgivelsen og blev en af de væsentligste analyser af mekanismerne bag nazismens bødler. En fin efterskrift af Therkel Stræde perspektiverer og analyserer ift. sam- og nutidsrammen.
Eichmann - liv og forbrydelser, 2005 er med sin ajourførte forskning hovedværket. Bogen imødegår Arendt på tesen om E som et hjul i maskineriet og knytter enderne på debatten om hans rolle op til i dag.
Arendts bog fra 1963 med E som ikke fundamentalt ond men blot en loyal embedsmand, der fulgte systemets iboende logik, kan betegnes som en væsentlig og omstridt klassiker mht. forståelsen af nazismens bødler. Værket forudsætter samtidsrammen bekendt og bærer en del præg af alderen.