Serien Mennesker i midten skal handle om mennesker, som så muligheder i deres samtid, som andre ikke så, og dermed var med til at forandre verden. Den har tre niveauer, 4.-5., 6.-7. og 8.-10.klasse, og bogen om Eiffel sigter på mellemste niveau. I skolebiblioteket har vi kun Jørn Jensens Op i Eiffeltåmet om emnet og den henvender sig til begynderlæsere. Historien om Eiffel er ogsåhistorien om ingeniørernes storhedstid, præcist beskrevet af Jules Verne, og bogen indeholder begge aspekter sammenskrevet på en både overskuelig og indbydende måde. Teksten er sat i en spalte over2/ 3 side og den brede margin er så brugt til luft, illustrationer og billedtekster, som alle er trykt med en grønlig signalfarve. Der er ingen brugbar indholdsfortegnelse og intetstikordsregister, men i stedet er der en udmærket tidstavle. Illustrationer og tekst supplerer hinanden fremragende og indeholder rigtig mange oplysninger. Bogen kan bruges i historieundervisning,men vil også appellere til tekniskinteresserede drenge.