Modekunstneren EM (født 1926) voksede op i beskedne kår i Frederikshavn, kom som ganske ung i lære hos Holger Blom og blev i 1948 tegner i Huset Balmain, som han i dag leder. I forordetskriver EM, at Haute Couture er ved at være saga blot, og at de store parisiske modehuse nu viser kjoler på video. Monsieur Erik er en livfuld fortæller, der beretter med varme om sit nære forholdtil familien og med et glimt i øjet om sine bekendtskaber blandt denne verdens store. Han har haft en eventyrlig tilværelse, rejst overalt og bl.a. oplevet både Hollywoodstjerner, hertuginden afWindsor og dronning Sirikit. Ikke for ingenting er Balmain fyrsternes modeskaber. Man får et interessant indblik i livet bag kulisserne i modeverdenen. Verdensmanden EM strør om sig med anekdoter,kendte navne er som bekendt godt stof, og bogen vil fængsle mange memoirelæsere. Den har et behageligt tydeligt tryk og er også meget velegnet til opsøgende arbejde.