I sine to første romaner. Køkkenet, gravkammeret & landskabet, 1991, og Det skjulte, 1993, har Christina Hesselholdt dyrket den ultrakorte, minimalistiske prosa, og Eks viderefører konsekventdenne linje. Romanens korte afsnit har form af een eneste lang og uafbrudt dialog mellem en mand og en kvinde, 'halvvejs gennem livet'. Begge har de forliste ægteskaber bag sig, og de erindringerog brudstykker af deres liv, som udveksles under samtalen, har alle kærligheden som omdrejningspunkt. I bogens fragmenterede og springende univers dukker de samme hændelser og situationer op istadig nye sammenhænge og skaberet tæt net af betydninger og billeder, hvor intet er overflødigt eller tilfældigt. CH opløser bevidst den traditionelle romans kronologi og lineære fremstilling ogskaber i stedet et rum, eller en samtidighed, hvor alle ting, erindringer og sansninger er sidestillede. Fortolkningen af disse brudstykker overlades til læseren, men romanen skaber på fascinerendevis i kraft af sin påen gang nøgternt registrerende og lyrisk fortættede stil et rum omkring sine personer, opretter et sted hvorfra der kan tales. Sammen med Solvej Balles og Merete Pryds Hellesseneste bøger er Eks endnu et godt eksempel på at fornyelsen af prosaen i disse år tegnes af de kvindelige prosaister.