Bøger / skønlitteratur / digte

Eksil

#24 af OVO

Beskrivelse


Digte om et jeg, der kommer fra et uroplaget sted, men nu sidder i eksil og taler et fremmed sprog, som ingen vil høre.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2016

af

af

Thomas Olesen

d. 31. mar. 2016

Fremmedklingende tale i eksil. Lille, vellykket digtsamling for alle, der holder af god poesi om eksil og døden.

40 sammenhængende digte på frie terziner (3-linjede strofer uden rim) i lille hefte med sort, forskudt omslag og lilla inderjakke. Et jeg er tvunget væk fra et uroplaget (grav)sted: "JEG KOMMER FRA STEDE / HVOR BLMSTER LIGGER / TILBAGE LILLA OG SORTE". Jeg'et er nu i eksil et sikkert sted og stiller sig frem og taler. Talen er fri for censur, men sproget er ukorrekt med rodet syntaks. "MINE SPROG ER RØG / UGBRUELIGE / ORDENE PASSER IKKE". Talen er forskudt i forhold til verden og vækker ingen genklang, da ingen i det frie land ønsker at høre digteren.

Vellykket digtsamling fra OVO Press (igen), der gør brug af poesiens evne til at være flere ting på samme tid; både fri og censureret. Teksten er villet grim og fremmedartet med flosset sprog og brudt syntaks, og samtidig holdes det hele sammen af terzinens faste ramme og det smukt udformede omslag i sort og lilla. Forholdet mellem læser og forfatter aktualiseres virkningsfuldt af tekstens mange tomme huller.

Dante brugte terzinen i Den guddommelige komedie, der også blev skrevet i eksil. Den eksilerede tale som en politisk diskurs, men også et eksistentielt og metapoetisk tema, findes hos flere forfattere, herunder Paul Celan i Dødsfuga fra Sort mælk om et ubærligt krigstraumeDantes guddommelige komedieSort mælkDante brugte terzinen i Den guddommelige komedie, der også blev skrevet i eksil. Den eksilerede tale som en politisk diskurs, men også et eksistentielt og metapoetisk tema, findes hos flere forfattere, herunder Paul Celan i Dødsfuga fra om et ubærligt krigstraume.


Kristeligt dagblad

d. 27. juli 2016

af

af

Peter Stein Larsen

d. 27. juli 2016