Kvindernes "Forfængelighedens bål" kunne man kalde denne trivi om træske mænd, handlekraftige kvinder og hævn. Det er en temmelig menneskefjendsk og mandehadende historie, som slet ikke har Tom Wolfes intensitet og suveræne sprog. Plottet med en gruppe midaldrende kvinders hævn over de tidligere ægtemænd, som har udnyttet ekskonerne både menneskeligt og økonomisk, er ellers udmærket, men drukner i politisk korrekthed og æstetiske beskrivelser af kinesiske silketæpper og Lacroix-kjoler. Miljøet er New Yorks Manhattan, meget amerikansk og meget rigt. Her er man fattig, hvis man ikke holder sin søns dimissionsfest på hotel Ritz Carlton og fed, hvis man bruger størrelse 44. De midaldrende anglo-amerikanske mænd med pengene og magten er i den grad fjendebilledet, at de tre heltinder må ty til henholdsvis en kvinde, en latinamerikansk mand og en meget ung og naiv mand, da de skal finde nye partnere. Og det er i forhold til bogens idegrundlag nødvendigt - alenekvinder og ensomhed er ikke passende ingredienser i en happy end. Filmen af samme navn er aktuel i biograferne, men er næppe så uforglemmelig, at lånerne vil storme på biblioteket efter bogen.