Der indledes med et rids af psykiatriens historie, som føres op til 1890erne, hvor Knud Pontoppidan, Amalie Skrams Professor Hieronimus, herskede over Kommunehospitalets 6. afdeling ved hjælp af en borgerlig-patriarkalsk psykiatri, hvilende på somatisk grundlag. På denne afdeling indlagdes repræsentanter for storbyens nyopståede pjalteproletariat og forbryderverden, og denne sammenblanding af jura og psykiatri fik stor betydning for disse discipliners udvikling. Der indlagdes imidlertid også mere prominente patienter, der forstod at formulere sig, bl.a. Amalie Skram, hvis romaner, Professor Hieronimus og På Sct. Jørgen, analyseres med henblik på en påvisning af den datidige psykiatris reaktion på et nymodens fænomen som kvindesag. Denne og andre tvangsindlæggelser førte til en strid, der var med til at forme den psykiatri og retspsykiatri, der praktiseres i dag. Bogen er illustreret og forsynet med noter. Denne kritik af den etablerede psykiatri på et historisk grundlag, krævernok nogle forudsætninger, men i betragtning af de berørte emners aktualitet, vil der sikkert være interesserede lånere de fleste steder.