Musik / koncertfilm

Electric cabaret


Indhold

Seneste udgave,

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2008

af

af

Thomas Tiedje

d. 8. sep. 2008

Anmelderne har ikke lagt fingrene imellem når det gælder Lina Rafn og Paw Lagermanns nye udgivelse. "Fladpandet dancepop" og "muzak fra Bacardi Breezer-land" er "Electric cabaret" blevet kaldt ud fra en devise, der synes at være, at når Lina Rafn har siddet og bedømt og fordømt morgendagens døgnfluer som dommer i X Factor, skal hun nu smage sin egen medicin. Det kunne sikkert foranledige mange Infernal-fans til at råbe "Jantelov!". Undertegnede diagnostiker vælger dog blot at konstatere, at formen ikke har ændret sig synderligt de sidste ti år, om end lyden er blevet lidt mere discofil på denne udgivelse, samt at Lina Rafn også forsøger sig ud i storladne, Celine Dion-agtige ballader.


Gaffa [online]

d. 11. aug. 2008

af

af

Thomas Borre

d. 11. aug. 2008

"Der er da udmærkede eksempler på gennemsnitlig popsangskrivning og teknisk ekspertise, men det er hele er så fantasiløst iscenesat, at man hurtigt kommer til at kede sig betragteligt. Albummet rummer hverken discoens elegance eller dramatik".


DR musik

2008

af

af

Tine Godsk Hansen

2008

"Selv efter en del gennemlytninger hører man ikke en ny tone eller personlighed i 'Electric Cabaret', der er 14(!) numre i samme kedelige europop-skabelon. Her og der bliver der fyldt ekstra guitarlyd på eller skruet op og ned for balladeknappen, men i det store og hele er det intet stilmæssigt, der gør, at pladen ikke kunne være udsendt for 10 år siden".


Ekstra bladet

d. 9. aug. 2008

af

af

Henrik Queitsch

d. 9. aug. 2008

"Deres momentvis effektive og superprofessionelle halbal-disco kan bestemt have sin charme i meget små bidder ... Men med 14 numre og 57 minutters spilletid, hvilket er ca. halvdelen for meget, når man ret hurtigt kvalmegrænsen".


Berlingske tidende

d. 18. aug. 2008

af

af

Jeppe Krogsgaard Christensen

d. 18. aug. 2008

"En professionelt produceret, men ualmindelig fladpandet omgang elektronisk pumpende dance-pop til Bacardi Breezer-tågede provinsdiskoteker verden over".


Politiken

d. 7. aug. 2008

af

af

Erik Jensen

d. 7. aug. 2008

"Bag tykke mure af synthesizere valser Infernal tilbage til firserne med musik, der virker både uglamourøs, umoderne og svær at finde anvendelse ... et sodavandsbal uden brus for de alleryngste. Dygtigt udført, men en lumsk kedelig skuffelse".


Jyllands-posten

d. 13. aug. 2008

af

af

Peter Schollert

d. 13. aug. 2008

"En plade, der har lange rødder til ABBA, 1970'ernes disco, 1980'ernes synthesizerbaserede popmusik og så en mere moderne digital danselyd ... Første nummer er det bedste på en for lang plade med fire-fem unødvendigheder. Der er dog ingen tvivl om, at albummet fungerer fint som et tagselvbord for kommende singler til både ind- og udland".