Bapit bor i Thyborøn og ligner ikke de andre. Hans mor er fra Thailand og hans fiskerfar er død. En dag, da Bapit er led og ked af det hele, kigger han gennem hullet i sin hulsten og ønsker. For 10-13 årige, men kan også læses højt fra ca. 7 år.
Stenen har Bapit fået af sin far, der mente at stenen var magisk. Bapit tror egentlig ikke på det, men ønsker alligevel, at han ikke var det tykkeste dyr i Thyborøn, og da han kigger op, ser han en elefant i lyset fra en lygtepæl. Elefanten får en stor rolle at spille i Bapits forsøg på at imponere den nye pige i klassen, Laura, og på hans bevægelse fra at være anderledes af alle de forkerte grunde til at være anderledes på den helt rigtige måde. Børnene i bogen taler normalt dansk, mens Bapits mor taler gebrokkent dansk og Bapits onkel og nabodamen taler vestjysk.
At personerne taler forskelligt giver for det første bogen et meget realistisk udtryk, og for det andet gør den bogen sjov at læse højt, hvis man kan lide at lave forskellige stemmer. Historien er god og personerne er nemme at synes godt om. Med humor fortælles om en dreng der får nok og finder styrke i sig selv til at konfrontere sine plageånder uden at det bliver plat eller overfladisk.
Bogen er på mange måder sin helt egen, men noget der minder om kunne være Lille skid, der også handler om en dreng, der er anderledes og bliver mobbet, men den er for 6-9 år og fokus i bogen er dog på vejen væk fra mobningen.