Bøger / skønlitteratur til børn / vittigheder

Elefantvitser


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2002

af

af

Knud Stadelund (skole)

d. 28. nov. 2002

Gåde- og quizbøger er populære hos langt de fleste børn. Redaktøren, der bl.a. er kendt for Hvordan kysser vampyrer hinanden?, har her samlet en række gåder og vitser om elefanter og andre dyr. Bogen indeholder 27 afsnit, hvoraf de fire udelukkende har elefanter som faste ingredienser. Derudover er der afsnit, der handler om hunde, katte, rovdyr, husdyr, fugle, kænguruer, fisk, fluen i suppen, heste og fugle. Det er en morsom samling, der ud over de virkeligt sjove også præsenterer gakkede, pjattede og overraskende gåder/vitser. Bogen har et tiltalende layout, hvor teksten, der kan selvlæses fra 3. - 4. kl., er sat med en tydelig typografi. De humoristiske stregtegninger i s/h, understøtter stemningen fint. Skolebibliotekerne har mange bøger af den foreliggendes karakter, men den kan udmærket supplere de allerede eksisterende. I skoleregi kan bogen dels anvendes til personlig eller parvis underholdning og dels som led i elevtilrettelagte aktiviteter fra 3. - 4. klassetrin. Forsiden, der viser en søvnig elefant ved morgentoilettet, anslår indholdet udmærket.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2002

af

af

Lars Aagaard

d. 28. nov. 2002

Et nyt skud på en populær stamme: små, korte, let forståelige, pointerede tekster, tematisk sat op, og med stor brugs- og underholdningsværdi. Tilmed inden for en emnekreds, som er populær og yderst taknemmelig. Et kært gensyn med gamle travere og enkelte nye varianter i en uendelig knopskydende, selvkørende kreds af nu nedskrevne, men oprindeligt mundtlige overleveringer af stof til træning af fortælleevne og humoristisk sans. Læsefremme, der klodser. Opsætning og regi som en række tidligere, for eksempel Skolevitser (2001:46) og atter med Ole Ficks træfsikre illustrationer. 27 afsnit med vitser, gåder, hvad-er-forskellen-på-historier, hvad-får-man-når-man-krydser-en-giraf-med-en-isbjørn-typen, værre-end-vitser. Ved I i øvrigt, hvorfor elefanter har solbriller på når de går på indkøb? De vil ikke genkendes! Og isbjørnen og giraffen får et afkom, som er ligeglad med kulde, bare den har et godt langt halstørklæde. God fornøjelse til alle med sans og samling.



Informationer og udgaver