Bøger / skønlitteratur / roman

Elektrochok : krimithriller


Beskrivelse


Krimi. Efterforskningsleder Torsten Lange er sygemeldt og bliver mistænkt for mordet på sin ekskone, journalisten Lena. Lange må selv i gang med efterforskningen for at finde den rigtige morder på trods af sin uligevægtige sindstilstand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2020

af

af

Stine Grabas

d. 4. maj 2020

Efterforskningsleder Torsten Lange er sygemeldt og bliver mistænkt for mordet på sin ekskone, da han ikke har noget alibi. Lange må selv efterforske og finde den rigtige morder på trods af sin uligevægtige sindstilstand. For læsere af danske kriminal- og spændingsromaner.

Efterforskningsleder Torsten Lange har fået diagnosen maniodepressiv, får elektrochokbehandlinger og bruger ellers tiden hjemme. Han modtager meddelelsen om, at hans ekskone er blevet dræbt og bliver kort efter hovedmistænkt. Han har ikke noget alibi, og han må selv i gang med efterforskningen for at bevise sin uskyld, trods en svigtende hukommelse. Ekskonen var journalist, og Lange starter med at grave i de artikler, hun senest havde skrevet. En mordbrand med to små børn er central for artiklerne, der får Langes veje til at krydse en terrorefterforskning, foretaget af PET. Dette er 2. bog i serien om Torsten Lange, som vi hørte om første gang i Deroute.

Udmærket og spændende krimi, som bliver intensiveret ved, at bogen springer i tid og har skiftende synsvinkler. Den snarrådige læser kan hurtigt regne den virkelige skurk ud, men det er hyggelig krimilæsning alligevel. Bogen kan læses selvstændigt.

Forfatteren kan sammenlignes med andre krimiforfattere såsom Tom Oxager og Lotte Petri. Araberen der var hvid som sne handler ligeledes om fremmedhad og terrorisme.