Bøger / faglitteratur

Elitefeministerne : 25 års udskældt ligestillingskamp


Beskrivelse


Historien om dannelsen af Kvindeligt Selskab i 1991, nu Selskab for Ligestilling og de sidste 25 års kamp for ligestilling i Danmark fortalt af 11 personer, der har stået i forreste linje, når ligestillingen i Danmark er blevet diskuteret i medierne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. nov. 2016

af

af

Louise Urban Andersen

d. 17. nov. 2016

Historien om dannelsen af Selskab for Ligestilling og de sidste 25 års kamp for ligestilling i Danmark. Bogen kan læses af alle med interesse for kvindekamp, kønsroller og ligestillingsdebatten.

Ordet er i bogen givet til 11 personer, der har stået i forreste linje, når ligestillingen i Danmark er blevet diskuteret i medierne. Det er personlige beretninger om dannelsen af Kvindeligt Selskab i 1991, nu Selskab for Ligestilling. Dermed er det også fortællingen om, hvilke kampe, de involverede måtte tage med alle, der mente, at feministernes frembrusen var unødvendig, men det er også fortællingen om de kampe, der overraskende måtte tages med medlemmerne af den gamle kvindebevægelse fra 1970'erne. Der sættes fokus på selskabets mærkesager, der bl.a. tæller kønsroller, moderskab og prostitution, og der ses nærmere på udviklingen af benævnelsen "elitefeminister". Bidragsyderne er bl.a. Elisabeth Møller Jensen, Leonora Christina Skov og Nanna Kalinka Bjerke. Bogen afrundes med et historisk kapitel om grundlæggelsen og udviklingen af Kvindeligt Selskab.

Et fint og meget ærligt indblik i dannelsen af Selskab for Ligestilling.

Der findes en del bøger om ligestilling, fx Fik kvinderne ret?, men ingen, der som denne fortæller historien om Selskab for Ligestilling indefra.