Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet

Den amerikanske historieprofessor blev herhjemme kendt med Narcissismens kultur (1982). I 1993 udkom Det eneste sande paradis og her, kort efter hans død, hans sidste bog, der som forgængerne,er en skarp og temmelig pessimistisk civilisationskritik. Truslen mod den vestlige kultur kommer i dag fra toppen af det sociale hierarki. De sociale skel vokser, og den nye elite betragtermasserne med en blanding af frygt og mistænksomhed, og den føler ikke ansvar for det nationale eller lokale samfund. Debatten er stivnet i ideologiske slogans. Men vores moralske forpligtelser kanhverken overlades til staten eller markedet, men må tage udgangspunkt i dagliglivet og almindelige menneskers sunde fornuft. Som i den forrige bog er det i populismen Lasch ser det spage håb fordemokratiet. Begrebet bruges lidt bredere end i den europæiske debat, og det har som udgangspunkt, at det enkelte menneske har ret til respekt og skal tage ansvar for sig selv. Fremstillingentynges noget af mange og langecitater fra amerikansk samfundsdebatterende litteratur om specifikke USA-forhold, men hovedparten af bogen er i høj grad vedkommende også for den hjemlige debat om,hvilken retning samfundsudviklingen skal tage.

Læs hele vurderingen