En finurlig specialitet af en bog. Jeg synes, det er en bog for læsere i alderen 10 til 100, hvis de kan lide noget, der ikke lige går 12 på dusinet af. Den gennemførte forside er meget diskret og kræver formidling.
Bogen ligner noget, der er bundet ind i brunt kardus og er skrevet på et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine, hvor tal og tegn er brugt så kreativt, at de udgør mønstre og figurer. Det er ikke en kapitelbog i traditionel forstand men efterladte noter i løsark, som er fundet i en æske i et antikvariat, hvor noternes forfatter barnet Ella har boet med sin mor, hendes nye ven og Ellas hemmelige kat. Ret meget mere ved læseren ikke, men som læsningen skrider frem, bliver man klar over, at Ellas far er væk, og katten forsvinder også. Muligvis fjernet af morens ven, som Ella ikke kan lide, eller af moren selv. Til sidst forsvinder Ella også, og noterne holder op. Tilbage sidder man så netop, som havde man fundet en glemt æske med brudstykker af en skæbne beskrevet i digtagtige fragtmenter, som man aldrig får mere at vide om. Forfatteren har tidligere bl.a. udgivet Møgungen 10/47.
Bogen er udkommet i en æske i løsblade i 14/28, men udover det, kan jeg faktisk ikke rigtigt komme på noget, der ligner denne bog.
Som sagt en finurlig specialitet for folk, der kan lide eksperimenterende bøger med et gådefuldt indhold og en indpakning, som matcher indholdet fint.