Tankevækkende bog om døden for børn i ca. 11-15 års alderen. Oplagt som udgangspunkt for en snak om følelser og sorg med en voksen formidler. Hjemme og (især) i skolen.
Ellen, på ca. 11 år, mister sin lillebror, der dør ved en ulykke. Familien er hårdt ramt af sorgen. Vi følger Ellens tanker og følelser, der hele tiden kredser om tragedien, indtil hun til slut opnår en slags erkendelse. Ikke en egentlig roman, men snarere en samling tanker og reflektioner i logisk/kronologisk rækkefølge. Der er et kort tekststykke på mellem 1 og ca. 10 linjer pr. side. Hver tekst er en skarpt sanset helhed, hvor Ellens sorg fletter sig ind i omgivelserne, og omvendt. Indholdet vil ramme både den unge læser og den voksne formidler. Form og sprog ligger i et grænseland op ad lyrikken. Jette Aagaard Enghusen står for den flotte og foruroligende forside, der passer perfekt til indholdet. Bach-Lauritsen har gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, og dette er hendes tredje bog.
Bogen rammer en i hjerte og mellemgulv på samme måde som forfatterens egen prisbelønnede Veronika lyder som harmonika, 2011, eller fx Anita Krumbach Et mærkeligt skib, 2009.
Fin og tankevækkende bog om svære følelser. Der er meget at hente for de ca. 11-15-årige, men både emnet, døden, og formen med de ultrakorte kapitler betyder, at bogen får sit største publikum i skolesammenhæng.