Eller

SB debuterede i 1986 med den kritikerroste digtsamling Lyrefugl, og skrev sig til mere ros i 1993 med samlingen Ifølge loven. Hendes nye bog er på 18 sider, med 5 nøjagtigt afmålte afsnit. Udgangspunktet for digtene er legen med, og de handlingsmæssige alternativer og uvisheden bag ordet "eller". I første afsnit møder vi en ældre mand på en kirkegård, hvor han ser navne bevæge sig fra dørskilte til gravsten. I andet afsnit er det floden "Oder", der oversvømmer og vender tilbage til sit leje. I tredie afsnit er det geometrien med linier, der skærer og afskærer som et billede på kærligheden og livet. Netop kærligheden, og parforholdets umulighed fra forelskelse til det modne liv med børn, nærvær og samvær i "skuffer med uvendte(de) sokker", er fjerde afsnits tema. I femte afsnit er det natten efter dagen med posedamer og bumser der sover, og fejemænd der fejer inden livet fortsætter sin gang. Balles stil er naivistisk, enkel og dejlig forståelig, samtidig får hun bearbejdet dybsindige tanker om livets gang og kærligheden. Den nye samling udbygger forfatterskabet, og kan bruges som hendes andre bøger.

Læs hele vurderingen

To af 90ernes minimalistiske hovedværker udkommer her samlet. & er oprindeligt fra 1990, udgivet på det lille forlag Basilisk og Eller udkom første gang på L & R i 1998. Solvej Balle er jo "svær", men samtidig også en af de nye forfattere der bliver læst. Forlaget gør derfor fint i at genudgive disse værker samlet, da de i form og indhold minder meget om hinanden. Så hvis man ikke har noget karakteristisk 90er minimalisme ude på de mindre biblioteker er her chancen. Den lakoniske titel & binder fem prosadigte sammen. Prosadigtene afspejler punktvis og kalejdoskopisk samlingens motto: "Things pass through places". Digter-jegets fragmentariske iagttagelse af omverdenen og søgen efter mening. Vi befinder os i et sydligt land hvor der under turistfacaden lurer noget dramatisk. Karakteristisk for den minimalistiske stil er det op til læseren at digte med. Stilen er meget filmisk. Det er tydeligt at denne generation er vokset op med det moderne filmsprog og en heraf udpræget sans for panorering og klippeteknik. Eller er stilmæssigt i samme boldgade og måske endnu mere filosofisk. Her er mange kanter, parallelle linjer og anden geometri og især pertentlige familiemennesker. Der er tale om en slags overvågning og måske en mindre parodi på informationssamfundet.

Læs hele vurderingen