Bøger / skønlitteratur til børn

Elmer - gæt hvem?


Beskrivelse


Billedbog. Elefanten Elmer har fået en ny ven. Kan du gætte, hvem det er? Måske kan det lille spejl i bogen hjælpe dig på vej.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2017

af

af

Bo Knudsen

d. 28. mar. 2017

To billedbøger om den ternede elefant Elmer. Til hygge i vuggestue/dagpleje og på sengekanten for de 1-2-årige. Kig under flapperne eller gennem de udstansede huller.

Begge bøger er 18x18 cm og har kraftige papsider. I "Elmer leger skjul" har hvert af de fem opslag en flap, der kan løftes. Elmer leder efter Fugl under flapperne. I "Elmer - gæt hvem?" er der udstansede huller, man kan kigge igennem ind til spejlet på sidste side. Elmer er på vej hen til sin nye ven, der viser sig at være personen i spejlet ... læseren selv. Der er et til to aktiverende spørgsmål pr. opslag. Første billedbog om Elmer på dansk udkom i 1991.

Elmer har altid været den humørfyldte elefant i flokken. Den ligner sig selv med farvede firkanter inspireret af Paul Klee og rødder helt tilbage til 1968. Og der er da også basis for aktiv hyggelæsning med kraftige farver, flapper, huller og spejl. Publikum er de yngste billedbogslæsere, der også stadig er glade for pegebøgerne. Figuren Elmer er et brand, og lige som andre kendte figurer bliver Elmer præsenteret i mange typer bøger, i tv, som legetøj, på t-shirts osv.. Bøgerne føles gedigne, men flapperne er sårbare.

Musen Malle af Lucy Cousins, fx serien "Min ven Malle", eller Frø skabt af Max Velthuijs, fx Hvor er Frø?, er eksempler på tilsvarende figurer, der har fået stor udbredelse i forskellige medier og som merchandise.



Informationer og udgaver