Den amerikanske forfatter skrev de tre små bøger for ca. 40 år siden (1949-51), og de var dengang meget populære, og det skal nok vise sig, at de stadig vil fænge hos de mindste af vorebiblioteksbesøgere. De handler mest om drengen Elmer på ni år og drageungen, der faldt ned på Vildøen og slog sin ene vinge, så den ikke kunne flygte, men blev fanget af dyrene der og siden brugttil at flyve ting over den grumsede flod. En herreløs kat fortæller Elmer om dragen, og han beslutter at befri den, og begivenhederne tager fart gennem de tre bøger, der har en sammenhængendehandling, men godt kan læses hver for sig, idet der findes referater i 2. og 3. bog. Til slut er både Elmer og dragen hjemme, hvor de hører til i henholdsvis Gråpærekøbing og landet Blåbjerge.Selv om de oplever mange spændende ting, er man aldrig i tvivl om, at de klarer skærene. Alt ender godt. Der findes nogle aldeles underskønne illustrationer afdrager, øer, træer, blomster, fugle,mennesker osv. osv. De gør bøgernevelegnede til sidde-på-skødet-bøger, og da teksten ikke er umiddelbart let at læse for begyndere, egner de sig bedst til oplæsning for børn op til 10-11 år, og dekan selvlæses fra ca. 4. klasse.