Bøger / faglitteratur

Elsk at løbe - med maratonbogen


Beskrivelse


Med dokumenteret viden om hvad løb gør ved dig i krop og sind samt praktisk guide til alle løbere - Maraton Management.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 3. nov. 2010

Til alle, der løber eller har planer om at gå i gang med at løbe, til nybegynderen eller de garvede marathonløbere.

Bogens 2 forfattere dækker tilsammen nærmest alt, hvad der er værd at vide om løb. Tor Rønnow har selv gennemført mere end 200 marathonløb og i marathonkredse er han kendt for sine billeddokumentationer af løbene. Bente Klarlund Pedersen har med sine videnskabelige arbejder været med til at påvise sammenhængen mellem fysisk aktivitet og sundhed, hun er bl.a. brevkasseredaktør og selv marathonløber. I bogen fortæller Bente Klarlund på en letforståelig måde, hvad der sker i kroppen, når man løber, alt sammen dokumenteret videnskabeligt. Hvordan løber man i varme, i kulde, hvordan får man den bedste løbeøkonomi, hvad med væske m.m. Tor Rønnow og Bente Klarlund har udviklet et koncept, som de kalder "Maraton Management", et 7-punktsprogram, som indeholder viden om alt, man skal have styr på, hvis man vil gennemføre et marathonløb. Men bogen kan sagtens anvendes af løbere, som ikke har planer om at løbe marathon. Bogen er fyldt med billeder fra de mange løb, som Tor Rønnow har deltaget i.

Vi har mange bøger om løbetræning, både for nybegyndere og mere erfarne, men ingen der på samme måde kombinerer gennemgang af det fysiske og en beskrivelse af alle oplevelserne.

En meget inspirerende bog, hvor viden og oplevelser går hånd i hånd. En bog som på bedste måde lever op til sin titel om at komme til at elske at løbe, uanset om det er 5 km eller en hel marathon.