Elsk, elsk, elsk

Udtryksfuldt illustrerede digte om eksistens. Om angsten for at fejle eller blive forladt, og om den uendelige konflikt mellem mindreværdet og det store ego. For læsere af dansk lyrik med komplementerende æstetisk billedsprog.

Som titlen "Elsk elsk elsk" antyder, er forfatteren glad for gentagelser og for at understrege en følelse, et påbud, en tvivl. Mange af digtene handler om kærlighed; kærlighed til sig selv, til livet, til kæresten, til kroppen og til det indre mørke. Det lyriske rastløse jeg kæmper med at overkomme tvivlen og angsten og bare være til og være kunstner. Digtene er illustrerede og er Mia-nelle Drøschlers første litterære værk, hvor hun samler billeder og ord i bogformat.

De smukke tegninger står stærkest i deres billedliggørelse af den tvivlende kunstner og kvinde, hvor digtene nogle gange falmer lidt i deres ordinære udtryk i forhold til disse. Alligevel sidder læseren tilbage med en ømhed for jeg'ets kamp med ambitioner, jalousi og dødsangst. Den indre dæmoniske stemme, der så gerne vil lykkes både i kunsten og kærligheden, men vakler i tvivlen på sig selv. Smerteligt beskrevet i dette digt: "jeg famler/finder/brister/svider/bløder/jeg er/et menneskehul/utæt/klat/jeg kan ikke nå mig selv".

En anden bog med visuel poesi er: Miniaturer af Carsten René Nielsen.

Læs hele vurderingen