Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Elverfolket. Bind 2 : Den store rejse


Beskrivelse


Tegneserie. Andet samlebind med den klassiske fantasytegneserie. Elverfolket har søgt tilflugt hos solfolket, men en dag dukker deres værste fjender menneskene op. Mødet sætter stammen af elvere på sporet af andre elverstammer. En farefuld færd begynder.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. juni 2020

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 11. juni 2020

Genudgivelse af den populære fantasy-tegneserie om elvere, der må flygte fra menneskene. For børn fra ca. 12 år og voksne fans af serien.

Den amerikanske tegneserie "Elverfolket" fik i de tidlige 1980'ere et både stort og loyalt publikum i Danmark. Mange af seriens albums har i mange år været uopdrivelige, men nu udkommer serien i samlebind, hvoraf de første to nu foreligger på dansk. Til sammen indeholder bindene de første ti bind i serien. Elvere og mennesker har været i konflikt siden tidernes morgen, og da et grusomt menneske beslutter sig for at brænde elvernes skov af, søger de tilflugt hos troldene og må senere drage ud i en nådesløs ørken. Således begynder en lang tegneseriesaga, der startede i 1978 og først er afsluttet for nyligt. Samlebindene indeholder ekstramateriale, og så er både oversættelse og farvelægning nye.

For nogen vil gensynet med de gamle albums i virkeligt flot, solidt og friskt udstyr være længe ventet, imens nyere læsere sagtens vil kunne opdage serien i disse flotte genudgivelser. Kæmpe hårpragt og overdreven brug af trompetbukser vidner om, at serien har en del år på bagen, men både tempo, tegnestil og historie kan fint nydes af moderne, fantasyelskende læsere.

"Elverfolket" kan sammenlignes med fx danske "Valhalla" og den series jordnære måde at fortælle mytologiske historier på.



Informationer og udgaver